ClassBooks

Full Stop

Full Stop

”Full Stop” viser menneskers forhold til døden. Teksterne er indtalt af forfatterne selv eller af englændere og amerikanere med lyden som en integreret del af tekstoplevelsen. Antologien omfatter følgende genrer: Noveller, story bytes, poesi, drama, tv-sketch, taler, erindringer, sange, billeder, tegneserier, reklamer og filmklip.  Fascinationen af døden kan læses i W.B. Yeats digt ”An Irish Airman Foresees his Death”  og i den helt unge digter Emily Middletons ”My Future”, hvor vi følger en selvmordsbomber, kort før der trykkes på udløserknappen. ”A Hanging” af George Orwell skildrer offers og bøddels reaktion, da de står ansigt til ansigt med døden. Digtet ”Do Not Go Gentle Into That Good Night” af Dylan Thomas opfordrer til kamp mod døden, og i et uddrag af romanen ”Fly Away Peter” af David Malouf beskrives en soldats tanker i en kampscene fra 1. verdenskrig.
En afdøds eftermæle og erindringen om afdøde udtrykkes i Elton Johns sang ”Candle in the Wind”, som sammen med Earl Spensers mindetale udgør en smuk hyldest til prinsesse Diana i forbindelse med hendes tidlige død. Oprah Winfrey udødeliggør i sin bevægende mindetale USAs store borgerrets-ikon, Rosa Parks. Mange andre kendte forfattere har behandlet livets slutning og skrevet kloge ord i denne antologi, der giver stof til mange diskussioner i klassen.

NB: Antologien kommer også i en online-udgave i LECTIO

Indholdsfortegnelse

Antal

Price: DKK7,500.00

Shipping: DKK0.00

Loading Opdaterer kurv...