ClassBooks

Klasseledelse og elevevaluering af læreren

Over 200 gymnasielærere havde fundet vej til Aarhus Universitet den 2. nov. for at deltage i den første af to planlagte konferencer om Klasseledelse og relationskompetencer. Seminaret havde professor Theo Wubbels fra Holland som hovedtaler, da den hollandske forskning og tilhørende teori danner udgangspunkt for ROK-projektet, som undersøger dens potentialer i en dansk kontekst på Skive Handelsgymnasium og Randers Statsskole bl.a. med udgangspunkt i anonyme elevspørgeskemaer, den såkaldte QTI-test, som tester elevernes opfattelse af lærerens adfærd.

Ikke uventet understregede og dokumenterede Theo Wubbels via diverse vægtige undersøgelser fra Holland betydningen af lærerens rolle og adfærd for elevens faglige motivation. En tilhører forhørte sig, om der var en ideallærer? Måske var det overraskende at høre, at lærerens opfattelse af en ideallærer og elevernes opfattelse af en ideallærer faktisk er identiske. Ideallæreren blev defineret som den tolerante, åbne, empatiske lærer, der også kunne være rammestyrende. I QTI-skemaet til eleverne spørges der direkte, om ”læreren er god til at give retningslinjer, så vi ved, hvad vi skal”, og om ”læreren er sikker i sin fremtræden”, og ”fastholder vores opmærksomhed”, ligeledes spørges der, om ”læreren har humor”? Man kan godt som underviser blive ret stresset over at høre, at hvis man ikke er sådan en ideallærer, så går det ud over elevernes ”cognitive outcomes”, som professor Theo Wubbels udtrykte det. En lille trøst er det dog, at ideallæreren godt må være autoritativ, forstået som rammesættende. Han dokumenterede ligeledes, at man i sin lærerkarriere begynder med at have ret lave elevrelationer; men at lærerens relationskompetence stille og roligt udvikler sig, efterhånden som læreren får mere undervisningserfaring og topper hen mod 32-36 års undervisningserfaring.
Hvad kan man så gøre for at blive bedre til lærer-elevkontakten, hvis man nu ikke er så heldig at være med i ROK-projektet? Professor Theo Wubbels råder lærere til at supervisere kollegers undervisning og lære af hinanden. Netop denne tråd tog ph.d. Lea Lund, forskningsleder på ROK-projektet, også op i sit oplæg, der sigtede mod at vise vigtigheden af at didaktisere lærerens ”mavefornemmelser” for, hvordan man reagerer i ”træningsrummet”. Lea Lund kaldte det, ”at konsultere sine egne tavse erfaringer”. ROK-projektet blev af Lea Lund defineret som et arbejde med at synliggøre lærerens egen praksis og efterfølgende udnytte de forskellige afprøvninger til at udforme en praksisorienteret didaktik. Det giver næsten sig selv, sagde Lea Lund, at dette medfører, at der skal afsættes tid til metarefleksion over egen undervisning. Her trænger nogle spørgsmål sig på: Er der mulighed for dette i en presset hverdag for den enkelte lærer? Vil ledelserne rundt omkring afsætte tid til metarefleksion?

Forsker Rolf Lyneborg Lund arbejder med data fra de 40 QTI-spørgeskemaer, der indtil videre er blevet foretaget i ROK-projektet. Han rejste flere spørgsmål omkring dette at teste. Hvad er f.eks. forskellen på at teste og overteste? – og hvad kan QTI-skemaerne egentligt vise? Rolf Lyneborg Lund mente, at skemaerne viser, hvordan eleverne opfatter lærerens adfærd i faget, eller rettere elevernes opfattelse af lærerens måde at undervise på.  Han gjorde det klart, at det ikke er en personlighedstest af læreren; men skal opfattes som en belysning af ”læreren som instrument”, og at QTI-skemaerne ikke kan bruges uden Lea Lunds forskning. Resultatet kan således til sin tid bruges til at hjælpe læreren til at få indblik i egen undervisningsform, til at identificere problematikker, som læreren ikke selv er klar over, og til at kunne eksperimentere med undervisningsformer og afprøve nye ideer og samtidig følge med i, om det har den ønskede effekt. Afsluttende nævnte Rolf Lyneborg Lund, at det også skulle blive interessant at følge, hvad elevernes bevidsthed om lærerens undervisningsstil medfører mht. elevernes forståelse af denne.

ROK-projektet er kun halvejs, det skal blive spændende at se, hvad der kommer ud af bl.a. at teste de 16 lærere, der er med i forsøget. Jeg har selv meldt mig til projektet for at få nogle nye værktøjer ned i min ”skoletaske” og håber også på at få besvaret spørgsmålet, om jeg faktisk gør det i min undervisning, som jeg tror, at jeg gør? Det kan dog godt umiddelbart virke som om, at QTI-skemaerne kan give en ”magt” til eleverne, som det måske kan friste svage sjæle til at bruge mod læreren. Jeg tænker i den forbindelse på, om det kan påvirke spørgeskemaresultaterne, at man timen før testen – med brug af skemaets ordvalg – har ”været uvenlig” og ”utilfreds”, hvis eleverne ikke har afleveret deres stile til den aftalte tid…